Brugsret over areal ved støjværn

BRUGSRET OVER AREAL VED STØJVÆRN

Gældende for have nr. 68 - 87 på Tomatvej og have nr. 116 - 130 på Æblesvinget.

Næstved Kommune skal bede om, at der på det areal, som haveforeningen har brugsret til ikke placeres faste genstande, som eksempelvis drivhuse, skure eller bygninger. Ligeledes må der ikke placeres beplantning, som nu eller på et senere tidspunkt vil genere driften og vedligeholdelsen af det støjværn, herunder ledninger i jorden, som arealet støder op til.


Ovenstående skal ses i sammenhæng med, at Næstved Kommune eller dennes samarbejdspartner skal kunne besigtige og vedligeholde støjværn, samt om nødvendigt, udskifte samt reparere dette. Eventuelle skader på bygninger, genstande eller beplantning på det konkrete areal, som haveforeningen har fået brugsret over, som følge af et sådan arbejde, vil være Næstved Kommune uvedkommende.


Det er vigtigt for Næstved Kommune at understrege, at det er en brugsret til arealet, som haveforeningen har fået, og at det ikke er en del af den indgåede lejekontrakt mellem Næstved Kommune og haveforeningen. Dermed tæller arealet eksempelvis ikke med i forhold til beregning af bebyggelsesprocenten. 


Janus Christian Schou Thygesen

Jurist 

Næstved Kommune

Center for Ejendomme